Dette er del 12 af 14 i serien Alverdens dyr.
Zoologisk Have i København fik i 2019 to pandaer fra Kina. De hedder Xing Er og Mao Sun. Dem er der mange, der gerne vil se. Her kan du læse mere om pandaen. Hvad mon de spiser? Hvad mon de laver?
Opgaven
Du skal læse historien. Når du er færdig med at læse, så kan du se, hvor mange af spørgsmålene, du kan svare på.
Historien
Første gang man skrev om pandaen var i 1869.
Den er en del af bjørnefamilien, som også består af isbjørnen, sortbjørnen, brunbjørnen og flere andre. Der er 8 bjørnearter ialt. Pandaen kaldes også den store panda, kæmpepanda eller bambusbjørn.
Den røde panda er faktisk ikke en panda. Den er ikke engang en del af bjørnefamilien. Den er mere en del af mårfamilien. De deler dog navn på grund af deres fælles kost – bambus.
Selvom pandaen er et rovdyr, lever den næsten kun af bambus. Æg, insekter og rotter er dog også en del af kosten. Pandaen bruger op til 15 timer om dagen på at æde. Der er ikke ret megen næring i bambus, så en voksen panda er nødt til at spise mellem 15 og 20 kg om dagen for at overleve.
Levesteder forsvinder
Pandaen lever i de kinesiske tågeskove. Det er et område i det sydvestlige Kina. De kinesiske tågeskove er dog desværre ved at forsvinde. De er blevet fældet for at skaffe træ og give plads til landbrugsjord, huse og veje. Inden for de seneste 20-30 år har pandaen mistet omkring halvdelen af sine levesteder.
Pandaerne er derfor blevet delt op og spredt ud over et stort område. Mulighederne for at få en mage og få unger er blevet meget mindre. Bambus blomstrer også kun med jævne mellemrum, hvorefter de dør. Dette sker over store områder, og der kan gå op til 20 år, før bambussen igen kan levere føde til pandaen. Da pandaen ikke længere har mulighed for at flytte sig til andre områder, er det en katastrofe.
En truet art
Pandaen er derfor en truet art. Der er kun omkring 1000 dyr tilbage i Kina. Der er også nogle få dyr i zoologiske haver rundt omkring i resten af verden.
Hanner og hunner lever hver for sig. Det er grunden til det gamle kinesiske navn for pandaer: ‘skovens eneboere’.
Pandaen får ikke unger særlig tit. Når pandaerne skal parre sig, så skal alt nemlig passe sammen. Både hunnen og hannen skal være parate. Det er faktisk kun 1-3 dage, hvor det kan lade sig gøre, at de parrer sig. Det er også en grund til, at den er en truet art.
Den hører til blandt de mest truede dyrearter og er svær at få til at yngle i fangenskab. I 2019 er der zoologiske haver i 21 lande, som har store pandaer. Det er i Australien, Belgien, Canada, Danmark, Kina (Hongkong), Finland, Frankrig, Holland, Indonesien, Japan, Malaysia, Mexico, Singapore, Spanien, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Tyskland, UK (Skotland), USA samt Østrig.
Blinde og nøgne unger
Pandaen er drægtig (gravid) i cirka 5 måneder. Den føder ofte kun en enkelt unge ad gangen. En nyfødt panda vejer kun 100 gram. Den er blind og næsten nøgen de første uger, men moderen passer godt på den, og den vokser hurtigt. Den forlader sin mor, når den er cirka 1½ år gammel. En pandamor er omkring 900 gange større end sin nyfødte unge.
Drab og orme
Pandaen er blevet jaget på grund af sin pels. Man jager den desværre stadig som føde og på grund af pelsen. Men der er høje straffe, hvis man bliver fanget i at dræbe en panda.
Pandaen er plaget af en parasitorm på grund af al den bambus, som den spiser. Ormen angriber op til 70% af alle pandaer i naturen og lever i tusindevis i tarmsystemet. Pandaen sluger nemlig bambussen, hvilket giver den dårlig fordøjelse. Dens vane med at gå, spise og efterlade sin gødning er samtidig noget, som tiltrækker ormen. I Zoologiske haver kan dette problem dog nemmere holdes nede.
En favorit
Pandaen har længe været en favorit blandt offentligheden. Det er nok, fordi pandaen ser lidt babyagtig ud og ofte kun vises som en rolig bjørn, der spiser bambus.
Den har en hvid/gullig og sort pels, små sorte ører og store sort pelsede øjne. Den har også en usædvanlig pote. Poten har nemlig en tommelfinger og fem fingre.
Pandaen er symbol for Verdensnaturfonden (WWF), og har været dette siden organisationens stiftelse i 1961.
Pandaer
Længde: 1,2-1,5 meter
Vægt: 85-110 kg for en voksen panda
Alder: 30 år
Drægtighedsperiode: cirka 120-140 dage
Farve: De er sorte og hvide
Spørgsmål
SP | SPØRGSMÅL | JA | NEJ |
1 | Pandaen er en truet art. | X | |
2 | Pandaen er drægtig (gravid) i 9 måneder. | X | |
3 | De spiser mest bambus. | X | |
4 | Alle pandaer er blinde. | X | |
5 | Pandaen lever sammen som en familie. | X |
Billeder
Billedkreditering: Colourbox.com.