Her kan du lytte til lydhistorier om kvikke Lis og hendes kloge far. Fortællingerne er skrevet til børn i den tidlige skolealder, der har lyst til at lære om tal og bogstaver, inden det for alvor går i gang i skolen. Hver historie er fyldt med nysgerrighed, filosoferen og lærerige situationer – og indeholder altid en overraskende pointe eller to. Historierne er skrevet og indtalt af Boris Boll-Johansen. Lyd og teknik: Bossy Bo. Producent: Robin Engelhardt. Finansielt støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler, 2012.
Historierne er fortalt med en god portion humor og henvender sig til børn. Men de voksne kan også lytte med. Fortællingerne indeholder reklamer i starten og i slutningen.
Man hører om, “Tallet 0“, “Tallet 1” og “Store og små bogstaver” og flere andre.
Find episoderne på: